DEL
headset til løbeturen

Når man løber meget og dyrker sport regelmæssigt, er det rart med god lyd i ørerne. Men hvilke hovedtelefoner skal man vælge? Vi har testet tre modeller og giver et bud på hvad du skal vælge.

Priser på headsets og høretelefoner kan variere meget og ofte hænger pris og kvalitet sammen. Dog kan man sagtens gøre et kup og i testen er der flere overraskelser. Der er i alt testet tre hovedtelefoner til sportsbrug. En med ledning og to uden. De er alle testet under løb, hvor vi har bedømt dem ud fra lyd, fit, design og brugervenlighed.

Philips Action Fit Airborn

Det tager lidt tid at finde ud af, hvordan man sætter bluetooth-senderen fast i, og finde ud af hvordan det fungere. Men når det først virker, er de super nemme.

Når man løber med dem, bliver de, hvor de skal, og lydmæssigt er de helt i top, dog er det lidt svært at justere lyden, når man løber og har kolde fingre. Det er et klart et plus, at de er trådløse, så man slipper for ledningen.  Pris 600 kr.

Sennheiser OCX 686I Sports
De har et fantastisk fit og en praktisk lang ledning, så man nemt kan løbe med sin telefon, iPod eller bluetooth-afspiller på armen eller i baglommen. På ledningen er der også en clip, der gør det muligt at fastgøre ledningen på trøjen eller jakken, så den ikke hopper rundt, når man løber. Derudover er lyden klar og fin, men der mangler lidt på bassen, hvilket giver en lidt metallisk lyd på de høje toner. God til prisen på 780 kr.

Skullcandy xtFREE
Lydmæssigt har de en klar fin lyd, men de kommer ikke helt i mål – der er ingen bas og de er ikke er helt i balance. Men overordnet set har de en god lyd, der er behagelig at lytte til.De er enkelte at parre med telefonen, men meget upraktiske under løb mht. at skure op eller ned for lydstyrken og ligeledes at skifte musiknummer. Pris 900 kr.

EFTERLAD ET SVAR