DEL
Spar penge

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel.

De fleste af os har en tendens til at maksimere vores forbrug, så vi aldrig har penge til overs, uanset hvor meget vi tjener. Vi køber det dyreste hus, den dyreste bil og den dyreste mad, vi har råd til, og alligevel er det som om, man aldrig helt har nok penge. Lyder det bekendt?

Hvis du gerne vil spare en lille smule på budgettet, så du enten kan øge dit forbrug eller spare lidt op, giver vi dig her et par hacks til, hvordan du kan spare penge hvert eneste år.

Skift dine hvidevarer ud med energirigtige modeller

40 % af en husstands elforbrug går til hårde hvidevarer, så der er store penge at spare, hvis du vælger mere energirigtige hvidevarer. Bare ved at gå fra A til A+++ på din vaskemaskine og tørretumbler, kan du spare næsten 1000 kr. om året. Hvis du tager køleskab, opvaskemaskine og fryser med i købet, er besparelsen endnu større.

Samtidig hjælper en energirigtig vaskemaskine og opvaskemaskine også på vandregningen, og det er godt for både pengepungen og miljøet.

Tjek dine forsikringer

Ni ud af ti danskere betaler for meget for deres forsikringer, så her kan du næsten helt sikkert hente en god gevinst. Først skal du undersøge, om du har flere forsikringer, der dækker det samme, eller om du gennem din partner er dobbeltforsikret. Når du har helt styr på, hvilke af dine forsikringer, du skal bruge, skal du indhente tilbud fra forskellige selskaber og sammenligne dem. Lad selskaberne vide, at du indhenter tilbud fra flere steder, og vær ikke bange for at spille dem ud mod hinanden for at få den bedste pris.

Isolér dit hus fra top til tå

Mange gamle huse er ikke tilstrækkeligt isolerede, og det er spild af penge. Med en god efterisolering og en omgang termoruder sparer du let flere tusinde kroner om året.

Du skal dog huske at modregne udgiften til isoleringen, så du kan se, om du faktisk sparer penge i sidste ende. Måske skal du nøjes med bare at skifte vinduerne til en rigtig god, energibesparende model – det er ikke en kæmpestor investering, men forskellen kan i den grad mærkes både på varmeregningen og i hverdagen.