Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel.
Vi kender det alle. December måned er én lang løbetur, hvor vi ræser rundt for at nå det hele. Der skal pyntes op, købes gaver, fælles juletræ, handles ind til julemenuen, som i øvrigt kræver sin tid at forberede og tilberede. Travlheden kommer desværre alt for ofte til at overskygge det, som julen egentlig handler om: hyggeligt samvær med dem, vi holder allermest af. Derfor er der her tre hacks til at undgå julestress, så der er tid til det, der virkelig betyder noget.
Start planlægningen allerede nu
Du tænker nok, at det er alt for tidligt at planlægge julen allerede nu. Det er det måske også, men der er flere fordele ved at tænke over bestemte aspekter i god tid. Det er for eksempel en god ide at fastlægge datoer for julens forskellige sammenkomster. Aftal hvornår julebagedagen og julefrokosten med familien, vennerne og kollegerne skal afholdes. På den måde får du hurtigt styr på din kalender, ligesom chancerne for stort fremmøde øges.
Gør hjemmet hyggeligt
En stor del af julen er stemningen, og den skal man huske at nyde. Nogle gange kan man være så opsat på at gøre det hyggeligt for andre, for eksempel børnene, at man selv glemmer at lukke hyggen ind. Brug tid på at pynte op sammen med børnene, så hjemmet er indrammet af julestemning december igennem. Husk også at forevige nogle af jeres juleøjeblikke, så I kan se tilbage på dem i fremtiden. Skyd nogle familiebilleder i sjove julesweaters og julekort rundt til familie og nære venner.
Skær ned
Det kan være nyttigt at slippe tanken om, at alt skal være perfekt. Nogle gange kan man komme til at sætte gang i mere, end man kan nå at gøre færdig og på den måde lægge unødigt pres på sig selv. Behøver der være fem slags hjemmebag, eller kan vi nøjes med tre? Skær nogle af de unødvendige opgaver fra for at give dig selv mere tid overskud.