DEL

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel.

Der kan være rigtig mange grunde til at gå i gang med en renovering. Måske er dit hus for koldt om vinteren, måske er der en lille ny på vej, eller måske er drømmehuset bare ikke godt nok længere. Uanset hvad kan en renovering blive en fantastisk god oplevelse, hvor du selvfølgelig optimerer dit hus, men måske også lærer lidt om dig selv undervejs. Det er dog også nødvendigt at planlægge projektet grundigt og bevare overblikket, og her kommer derfor tre små råd til dig, der skal renovere, så både du og dit hus kommer godt igennem projektet.

Husk forskallingsbrædderne

Når man renoverer, er det let at blive meget optaget af alle de ting, man kan se med det blotte øje. Det er selvfølgelig også nødvendigt at gøre sig overvejelser omkring farvevalg og lignende, men det er mindst lige så vigtigt, at du har styr på det, der ligger bagved. Hvis du bygger nye rum til dit hus, skal du for eksempel sørge for, at der er forskallingsbrædder til at støtte gipsvægge og lignende. Forskallingsbrædder er nemlig de brædder, som indeholder flest bomme og knaster, og det er ikke meningen, at man skal kunne se dem direkte på huset, men hvis du for eksempel skal lægge lofter, så er de en vigtig del af støtten til konstruktionen.

Overvej ekstra isolering

Klimaets velbefindende har fået stadigt større betydning, i takt med at vejret på kloden bliver varmere og vildere. Du kan også gøre dit for at give en hjælpende hånd med på vejen, for eksempel ved at sørge for, at dit hus er så energieffektivt som muligt. Her kommer isoleringen ind i billedet, for jo bedre dit hus er beskyttet mod kulden, jo mindre energi vil det blive nødvendigt at bruge på opvarmning. Dermed undgår du energispild, hvilket både kan være en fordel for klimaet og din pengepung.

Vær opmærksom på oprydningen

Når man er optaget af en spændende renoveringsproces, er det sjældent oprydningen, der fylder mest i tankerne. Ikke desto mindre er det en ret væsentlig del af projektet, da renoveringer ofte medfører en masse gamle byggematerialer og ting og sager, som bestemt ikke hører hjemme i et dejligt hus. Nogle byggefirmaer tager sig af restmaterialet som en del af deres aftale, men ellers skal du selv have styr på, om det skal til forbrænding, eller om noget af det måske kan genbruges.

EFTERLAD ET SVAR